Scenen var som ved forrige stævne sat i nøje udvalgte og naturskønne omgivelser, denne gang i området omkring den nye Amager Strandpark.
Datoen var lørdag d.3/6 og mødetidspunktet var vanen tro sat til kl.11, en tradition, der dog endnu ikke har fæstnet sig med lige stor styrke i alles bevidsthed. Således kunne de til tiden fremmødte, Tony ’den famøse’, Thomas ’den initiativrige’, Kim ’Sjanten’ og undertegnede ved selvsyn konstatere, hvordan en forpustet og på ingen måde i tilstrækkelig grad brødebetynget Robin ’Maddog’ Bullit kl. fire minutter over elleve febrilsk kommer susende i fuld fart over plænen, tydeligvis intetanende at han allerede på dette tidspunkt har kvalificeret sig til en velfortjent straf.
Stemningen var sublim, Thomas ’den initiativrige’ havde naturligvis sørget for friskbrygget kaffe og ostesnacks til alle de fremmødte, hvilket naturligvis fortjener al mulig ære og respekt. Det gør Rasmus ’Den iltre O.’ derimod ikke. Vi kunne endnu engang være vidne til et fuldstændig ubegrundet afbud med alt for kort varsel, da han først på ’den initiativsriges’ sms lidt i ti kunne melde tilbage, at han desværre endnu en gang havde glemt, at der var kroket og desværre ikke kunne ændre i sine planer. Jeg har svært ved at forestille mig omfanget af den straf, der er under opsejling, men en straf af historisk grusomme dimensioner tror jeg godt, vi kan vente os. Heller ikke Brian ’den uinteresserede’ har vi hørt fra. Ak, ak, megen skam er der blevet kastet over denne turnering siden relanceringen for små to måneder siden. Men nok energi er blevet brugt på dem der ikke var der, lad os nu vende os mod selve dagen og i stedet fokusere på de fremmødte. Hvilket herligt selskab var det ikke og hvilken herlig dag?
Vejret var perfekt, ikke for koldt og ikke for varmt og forrige stævnes voldsomme pollental havde igen fundet et naturligt leje til glæde for ’den initiativrige’. Med andre ord, scenen var sat til endnu en overdådig og talentfuld omgang kroket, leveret af de ypperste på feltet. Nu manglede vi bare at få overstået den efterhånden rutinemæssige strafudmåling til ’Maddog’ og denne gang også Tony ’den famøse’, der jo som bekendt havde en straf til gode efter sidste stævnes alvorlige forseelse (se referat fra 1. kroketmøde). Straffen blev mild og forsonende. ’Maddog’ kunne som ved forrige stævne selv vælge mellem at starte en køllelængde fra pælen eller spille i bare tæer, mens ’den famøse’ i utvetydige vendinger blev pålagt efter starten at skulle ned og ramme et plankeværk ca. 50 m. væk før han kunne fortsætte til næste port. ’Maddog’ valgte de bare tæer og spillet kunne begynde.
Banen var traditionen tro holdt i den klassiske 8-tals formation, dog med enkelte finurlige variationer, hvorom der naturligvis som det sig hør og bør lige skulle diskuteres grundigt og vejes for og imod, før vi med demokratisk flertalsafgørelse i form af kølleoprækning kunne stille banen op. Variationen bestod i, at man skulle krydse over i modsatte side af banen efter krydset og ikke som traditionelt blive i den samme side på port 6 som port 3. Dette blev besluttet af hensyn til terrænet der netop på port 6 og 12 ifølge vores nye opstilling bød på ikke ubetydelige mængder siv og sand.
Spillet udviklede sig i varierende tempi. ’Den initiativrige’ var tydeligvis opsat på at revanchere sidste stævnes dårlige resultat og lagde ud i et hårdt og fokuseret tempo, der allerede på første runde havde bragt ham sikkert gennem de tre første porte. Det lignede unægtelig en revanche, men ak, allerede ved fjerde port (’krydset’) gik det galt og der skulle gå yderligere to timer før ’den initiativrige’ igen forcerede en port. I mellemtiden var de øvrige deltagere for længst strøget forbi i på trods af et noget mere behersket udlæg. Kun ’Sjanten’, sidste stævnes overraskende to’er formåede at følge trop ved de første porte, mens både ’Maddog’, ’den famøse’ og undertegnede unægtelig virkede en smule nervøse og rystede over det hårde udlæg fra ’den initiativriges’ side. Spillet bølgede derefter frem og tilbage, med først undertegnede, dernæst ’Maddog’ alene i front, hvorefter vi til sidst alle var samlede ved midterpælen, hvor et taktisk og til tider uskønt spil skulle udfolde sig over de næste to timer.
Det skal i parentes bemærkes, at der forinden havde fundet en meget omdiskuteret affære sted, der på ingen måde fik den opmærksomhed den fortjente. Ganske kort tid før undertegnede skulle skyde sig igennem port 6 på en sikker 1.plads, river ’Maddog’ porten op med de bare fødder, hvilket selvfølgelig prompte udløser en velfortjent straf. Imidlertid overser vi alle, hvordan ’Maddog’ tilsyneladende med fuldt overlæg sætter porten tilbage uden at skubbe den ordentligt ned i det porøse sand, hvorfor den uden problemer vælter, da undertegnede med et ellers ganske forsigtigt stød skyder sin kugle igennem. Denne lille udspekulerede manøvre bliver end ikke kommenteret af de øvrige spillere på trods af ivrige og utallige protester fra undertegnedes side, men mon ikke et lille retsligt efterspil ville være på sin plads, når nu folk får tænkt situationen ordentligt igennem.
’Første mand der slipper af sted fra midterpælen plejer at vinde’, proklamerede ’Sjanten’ efter at undertegnede var sluppet af sted med to skud i bagagen og det var en profeti, der skulle vise sig at holde stik på trods af en række tvivlsomme omstændigheder ved de sidste porte. Tony ’den famøse’, der ikke har meget at spille for i denne turnering valgte tilsyneladende med alles tilslutning til stor forundring for undertegnede, at ofre sig selv i bestræbelserne på at forhindre undertegnede i endnu en sejr. Det virkede unægtelig en kende usportsligt, om end ’Maddog’ senere på aftenen i ikke helt ædru tilstand forsikrede mig om, at ’den famøse’ kun ville true undertegnede, men aldrig kunne drømme om at krokere mig væk. Om dette er sandheden eller forklaringen skal findes i evt. mangler i ’den famøses’ spil skal jeg ikke kunne sige, men kønt var det ikke. Det var en skamfuld afslutning på en ellers flot turnering, at se hvordan alle tavst fulgte denne udvikling på spillet. Hvad er der blevet af alle gentleman-manererne og den stolte tradition for fairplay, der plejer at gennemsyre disse stævner? Jeg foreslår, at vi som det første ved næste stævne tager en forsonende skål og i fællesskab minder hinanden om disse stolte traditioner evt. ved at samles om en passende strafudmåling til Tony ’den famøse’.
Nuvel, undertegnede fik de 5 point, mens der blev tæt kamp om de følgende placeringer. Her lykkedes det af uforklarlige årsager ’Maddog’ at sikre sig de 3 point, mens ’den initiativrige’ trods alt fik 2 point denne gang, om end denne turnering alt i alt har været en skuffende affære fra hans side. ’Sjanten’ måtte denne gang nøjes med 1 point, men viste endnu engang gode takter og har på ingen måde meldt sig ud af slutspillet.
Efter endnu et spil kroket af seks timers varighed, ser pointfordelingen således ud som følger:
Skrevet af Mathias Richard Nielsen aka Den Æresløse.
