Kroketmesteren slår sig i nye folder

Efter lidt tids vinterhi, er kroketklubben klar til at gå i gang igen. Vi gør det med et flot nyt site, hvor mulighederne er mange.

Jeg har valgt at flytte kroketmesteren til sit eget domænet:

www.kroketmesteren.dk

Dette gør det også muligt for klubbens medlemmer, at få en flot mail-adresse i stedet hotmail, gmail osv.

Ydermere byder sitet på forskellige afstemninger og videoer (se ovre til højre), og senere kommer også nyhedsbrev, så du kan få en mail, hver gang der kommer et nyt referat eller lignende.  Skulle der være ønsker fra de mange trofaste læsere, så skal I ikke holde igen med at skrive en kommentar.

I håbet om et godt kroketår i 2008.

Hører falsifikationisme hjemme i kroket?

Under en træningsrunde med det nye udstyr, hvor der blev gået to omgange (hvoraf én gik til Maddog og én til undertegnede), der viste Mathias sommercupmester Nielsen svage takter. Dette blev begrundet ud fra en videnskabsteoretisk tilgang, nemlig falsifikationisme. Sommercupmesteren ville teste udstyrets mangelfigurer, han ville teste disse mangler med henblik på at kunne lægge et træningspas, som skulle kunne verificere det tidligere falsificerede mangler.

Og hvorfor så ikke bare spille efter evne, og presse udstyret til det yderste? Ja, det må sommercupmesteren belyse for os…

Kort om falsifikationisme:
Falsifikationismen anvender problemet med den induktive fejlslutning, til at udvikle sin videnskabelige metode. Den induktive fejlslutning slutter empirisk fra nogle til alle. Karl Raimund Popper hev fat i dette problem og mente at for at noget kan være videnskabeligt, så skal det være muligt at angive principper for hvordan teorien er sin egen negation.

Læs mere udførligt om falsifikationisme her: http://en.wikipedia.org/wiki/Falsifiability

Lucios søstre er ankommet

Så ankom de andre, Lucios søstre er landet i Lombardiet.

Sikke flotte de er. De har ikke helt samme tyngde som Lucio, de få grams forskel får dem til at fremstå inferiøre og svage. De knejser for Lucios styrke. Men de tager sig da ud med de mørke køllehovedet.

Kuglerne er faktisk ligeså tunge som Artesit-kuglerne, og de er perfekt runde. Efter en snak med sælgerne fra Spil-ApS, så kunne de forklare at Artesit-kuglerne rent faktisk er de samme kugler som dem af træ, men der har skaberne bare lavet dem lidt mindre, for at give plads til den beskyttende artesit.

Banen der følger med er massiv. Buerne er gjort i ca. 5 mm. tykt rustfrit stål, og lader sig ikke bøje af en kollision med en lille kugle, selv hvis den skulle være sendt afsted af Lucio. Selve passagen er dog reduceret med ca. 5 cm.

Pindene, leder tankerne hen på den amerikanske RedWood, massive og stolte står de, og får de gamle pinde til at ligne mikadostænger.

Alt i alt er det et flot sæt, som dog må stå i skyggen af Lucio.

Jeg håber de vil tjene jer vel…

Se alle billederne her.

Højdramatisk farce og landlig idyl

- Referat fra Sommercuppens tredje runde hos Kim på Øvej 10 i Undløse lørdag d.9/6-2007

Optakten
Forventningerne var vanen tro skruet i vejret forud for den forestående runde, særligt ovenpå forrige rundes overbevisende spil fra flere kanter på en ellers kold og våd regnvejrsdag i Amager Strandpark, hvilket der på smukkeste vis er blevet redegjort for andetsteds her på siden af dette stævnes velfortjentevinder, Thomas ’den initiativrige’ Clausen.

Optakten til dagens stævne blev en overordentlig broget affære, til tider antagende en farceagtig karakter. Ankomsttidspunktet var sat til kl.12, hvilket imidlertid skulle vise sig overordentligt svært for Robin ’maddog’ Bernitt og undertegnede at imødekomme, hvilket naturligvis er helt utilstedeligt i en så hædersbetonet og ærefuld gentlemansport som kroket.
Det hører imidlertid med til historien, at der var sket et ikke ubetydeligt kommunikationssvigt mellem Thomas ’den initiativrige’ Clausen og undertegnede dagen forinden, hvor forskellige transportmuligheder var blevet drøftet over telefonen. Undertegnede var kommet i den tro, at ’den initiativrige’ efter al sandsynlighed kunne skaffe kørelejlighed fra Holbæk, hvorfor det var denne melding, der blev givet videre til ’maddog’, der efter aftale ville slå følge med undertegnede på togturen til Holbæk. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, hvilket først blev klart for ’maddog’ og undertegnede under togturen pr. sms, hvorfor det viste sig umuligt at nå frem til det fastsatte spilletidspunkt. ’Den initiativrige’ havde imidlertid været så flink at ridse nogle alternative transportmæssige mulighedsbetingelser op, hvilket afstedkom, at ’maddog’ og undertegnede stod af på Tølløse station fremfor at køre hele vejen til Holbæk, da der ifølge ’den initiativrige’ ville afgå en bus herfra 11.47, hvilket ville minimere vores forsinkelse markant. Det skulle imidlertid vise sig at være en katastrofal disposition, idet det angivne tidspunkt viste sig kun at gælde i hverdagene, mens køreplanen i weekenden var anderledes nøjsom og ufleksibel, et forhold der på mærkværdig vis havde undsluppet ’den initiativriges’ ellers skarpsindige og opmærksomme blik.
Heldigvis havde Kim mulighed for at komme og hente os i bil, en mulighed man nok burde have taget i betragtning tidligere. Hele forløbet blev straks genstand for en ophedet debat om placering af skyld og personlig ansvarsfølelse, men uanset hvad, kom vi stadig for sent til det fastsatte spilletidspunkt, hvorfor der naturligvis på behørig vis skulle udmåles en straf.
Strafudmålingen var efter eget udsagn fra ’sjanten’ og ’den initiativrige’ allerede udtænkt på forhånd under køreturen op til Tølløse station, hvilket ud fra en objektiv betragtning kan synes en smule tvivlsomt i henhold til de gældende demokratiske principper i kroketforsamlingen. Ikke desto mindre, var det en overordentlig fornuftig og rimelig straf vi blev pålagt, idet vi på samme måde som ’sjanten’ og ’den initiativrige’ havde ydet os en tjeneste ved at hente os på stationen og dermed minimere vores forsinkelse, skulle yde dem en tjeneste. Hver gang de havde lyst til noget at drikke under spillet, skulle vi således imødekomme dette behov og servicere dem med, hvad de måtte ønske, startende med fire veltempererede og velskænkede velkomstdrinks, der blev indtaget under trækronerne i den meget smukke og idylliske have, hvor også spillet snart skulle udfolde sig.

Selve spillet
De fremmødte til dagens runde var foruden undertegnede, Robin ’maddog’ Bernitt, Kim ’sjanten’ Jensen og Thomas ’den initiativrige’ Clausen. Lars ’årets comeback’ Vegas havde desværre været nødt til at melde afbud, hvilket var yderst beklageligt.

Lad det være sagt med det samme: dagens stævne i Undløse havde langtfra samme høje spilmæssige niveau som stævnet i Amager Strandpark ugen forinden, men hvad der manglede i spilmæssig kvalitet, fik vi til gengæld i spilmæssig intensitet, hvilket ikke mindst kunne tilskrives en alternativ strategi med hensyn til banens udformning, hvor vi havde valgt at fravige den klassiske ottetals-bane og i stedet ladet os inspirere af baneforholdene til at lave en lineær terrængående bane, hvor man skulle samme vej tilbage fra halvvejspinden, som man var kommet.

Spilrækkefølgen blev traditionen tro afgjort ved præcisionsskud til pind. ’Den initiativrige’ kom tættest på pinden og valgte ikke overraskende at starte sidst, mens ’maddog’ lidt mere overraskende valgte at starte som nummer tre, hvorfor undertegnede kunne vælge at starte som nummer ét for første gang i dette års sommercup og dermed henvise ’sjanten’ til nummer to i startformationen.

Åbningen blev en anelse forsigtig og nervøs. Spillet og placeringerne bølgede lidt frem og tilbage ved de første porte, hvor særligt ’maddog’ havde vanskeligheder ved en af de endnu glødende afbrændte træstubbe der lå tæt op ad port tre.

Det stod hurtigt klart, at ’den initiativrige’ havde i sinde at fortsætte, hvor han slap i det foregående stævne. Han strøg således som den første igennem den fjerde port med stærk og energisk kurs mod krydset, hvor han bl.a. lige netop snittede kanten af en hvid havestol.

Forinden var ovenfor omtalte demokratiske principper blevet stillet på en alvorlig prøve, idet undertegnede allernådigst havde fået lov til at skifte kugle ved tredje port, da jeg havde lagt ud med en alt for tung kugle. Jeg valgte fejlagtigt at skifte til kuglen fra det forrige stævne, der, som det fremgår af dels ’den initiativriges’ referat, dels den righoldige billeddokumentation fra forrige stævne, mangler et lille stykke, hvilket skulle vise sig at få fatale konsekvenser for mit spil, men mere herom senere.

Ikke desto mindre lykkedes det os alle at blive nogenlunde samlet ved krydset, hvor ’den initiativrige’ imidlertid endnu engang viste stor kampgejst og slap afsted som den første, hvilket imidlertid kun syntes at knytte os øvrige spillere tættere sammen.

Denne kollegiale ånd varede dog kun kortvarigt, idet ’maddog’ snart forgreb sig på ’sjantens’ kugle under en fejlslagen krokering, hvilket naturligvis i lighed med forseelser af lignende karakter ved tidligere stævner, straks afstedkom en behørig strafudmåling, der bl.a. indebar at ’maddog’ skulle kærtegne ’sjantens’ kugle på respektfuld vis inden spillet kunne fortsætte.

Farcen omkring undertegnedes kugle fortsatte herefter, idet jeg så mig nødsaget til endnu engang at påkalde mig de ærede medkombattanters generøsitet og storsind og bede om lov til at påføre min kugle lidt olie. Dette burde jeg selvfølgelig have sørget for hjemmefra, men som tidligere beskrevet, havde jeg jo ikke som udgangspunkt haft i sinde at spille med denne kugle, der jo var delvist defekt. De øvrige kombattanter gav mig efter lange og grundige overvejelser denne tilladelse, hvilket imidlertid ikke gjorde situationen meget bedre, idet kuglen nu var så porøs, så den gradvist smuldrede mere og mere for mig.

Jeg fik efterfølgende lov til at låne ’sjantens’ sædvanlige kugle, da han spillede med helt nyt til dagen indkøbt udstyr, en overordentlig generøs og smuk gestus fra årets fund 2006.

’Den initiativrige’ spillede en virkelig flot første banehalvdel og var også klart første mand ved halvvejspinden. Det så således i lang tid ud til at ’den initiativrige’ igen skulle sikre sig fem point, mens ’sjanten’, ’maddog’ og ’undertegnede’ skulle kæmpe om de øvrige placeringer, men ved den tredje port efter halvvejspinden syntes skarpheden gradvist at slippe op for ’den initiativrige’, hvilket gjorde det muligt for ’maddog’ at få kontakt og umiddelbart herefter stryge forbi ’den initiativrige’ og lægge sig i front. Også undertegnede var begyndt at spille sig varm hovedsageligt i kraft af den nye kugle og var ved at have kontakt med de forreste, mens ’sjanten’ syntes helt ved siden af sig selv som bagerste mand i feltet.

Det varede ikke længe inden ’maddog’, ’den initiativrige’ og undertegnede igen var samlet ved krydset, hvor ’den initiativrige’ imidlertid hurtigt blev krokeret ud i marken til hans forståeligt nok noget afdæmpede begejstring.

Det var således nu en sag alene mellem ’maddog’ og undertegnede, en duel, der faldt ud til undertegnedes fordel, idet jeg som den første kunne komme afsted fra krydset og bevæge mig hastigt på vej mod de fem point. Interne stridigheder og uklarhed om en fælles strategi hos de øvrige spillere omkring krydset, hvor ’sjanten’ nu også var stødt til, gjorde det muligt for undertegnede at få et ikke ubetydeligt forspring til de øvrige, hvilket foranledigede ’den initiativrige’ til at skifte strategi og fremfor at spille sin egen chance for at få tre point, forsøgte at forhindre undertegnede i at få de fem point. Denne strategi mislykkedes imidlertid fuldstændig og ’den initiativrige’ måtte nøjes med et enkelt point fra dagens stævne, mens ’maddog’ trak det længste strå i duellen mellem ham og ’sjanten’ og således fik tre point, mens der var to point til ’sjanten’.
Alt i alt må man sige, at dagens runde bød på høj grad af spilmæssig intensitet i meget naturskønne og idylliske omgivelser. ’Sjanten’ skal have stor ros for et flot arrangement og der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at Øvej 10 også i næste års Sommercup vil være at finde på programmet.

Køllebetvingeren

Det føles som en magt ulig noget andet at stå med Lucio i hænderne, efter man har krokeret en kugle 25 meter væk.  Lucio synes som en utæmmet hingst, som kun de færeste kan betvinge. Tankerne blev ledt tilbage mod tidlige Manowar sange, dengang mænd havde store sværd eller køller.

Lucio havde gået på omgang til stor beundring for de fremmødte - Stenhusmesteren 2006 og Sommercupmesteren 2006. Jeg havde endnu ikke ladet Lucio gå en omgang på græsset, af frygt for at kroketkombetanterne ville finde den uegnet til brug. Men de blev mere end imponeret, da de først prøvede den. Der var sågar kys til køllehoved. Jeg selv var også meget positivt overrasket.

Det stod tidligt klart at vi alle må overveje at skaffe køller á la Lucio. Sikkerheden i køllestødet er uovertruffent. Begge mestre var overbevist om at køllen er accepteret udstyr, spørgsmålet var således om kuglerne (i det plastiske materiale artesit) kunne accepteres. Det er svært, da de er omtrent dobbelt så tunge som “normale” kugler. De vil kun kunne accepteres i det tilfælde, at vi alle anvender disse kugler. Det gode ved kuglerne er at de ikke mister formen, da de minder lidt om Bocce-kugler. Men man kan kun spille med disse kugler, hvis man også har en kølle af Lucio’s statur.

Men dette stiller selvfølgelig kroketsamfundet i et dilemma: Hvordan skal man forholde sig til Lucio a.k.a. Hævneren, og hans betvinger? Jeg vender tilbage til dette om et øjeblik, men lyt først til denne lille filstump, hvor de to førnævnte passonager omtaler Lucio (desværre mangler de første par sekunder hvor Sommercupmesteren 2006 skamroser køllen).

Det leder spørgsmålet hen på tanker om indkøb. Jeg vil selvsagt medbringe og spille med Lucio på Aktivitetshøjen, så kan I besigtige den. Vi er dog flere, der som minimum påtænker at erhverve os nye kugler i træ 80 mm. Men spørgsmålet er om I tør vovepelsen og springe på Lucio-vognen allerede nu, for så kan vi købe dette sæt og spare det separate kugleindkøb.

Men hvis ikke stemningen er til det, men der alligevel er nogle, som ønsker nye kugler til Aktivitetshøjen, så smid mig en besked. Jeg vil allerede nu gerne tegne mig for en orange og en grøn, Sommercupmesteren 2006 vil tegne sig for en eller to gule? (såfremt det er ok for Sjanten?). Smid mig en besked pr. mail eller som en kommentar.

Jeg efterlader jer med denne lille lydstump, hvor Sommercupmesteren 2006 velvilligt, og storsindigt fralægger sig sejren fra sidst hos Sjanten, da Årets comeback 2006 ikke var til stede. Utrolig flot gestus, som kun kan kvitteres med store knips.

Den nye Mallét er ankommet

Efter lang og ængstelig venten ankom den nye Lucio Londero mallét endelig.

Indpakning:

Kuglerne er holdt i et spændende plastisk materiale i fuld overensstemmelse med gældende regler:

Læg mærke til den hensigtsmæssige åreretning i træet på køllen:

Det gamle udstyr blegner ved siden af kæmpen Lucio:

De eksisterende kugler må også se sig for små ift. de fuldt reglementerede ny kugler:

Specifikationer:

• Kugler (begge med en diameter på 90 mm):
  • Orange 412 gram
  • Grøn 425 gram
• Kølle
  • Højde 96 cm
  • Vægt 1.095 gram
  • Hoveddimensioner 20,8 x 6,9 x 6,9

Du kan købe udstyret hos Spil ApS. Se alle billederne her.

Dementi!

Undertegnede er ganske rigtigt, som det fremgår af det i øvrigt udmærkede referat fra d.2/6-2007, forfattet af Thomas ’den initiativrige’ Clausen, i plenum blevet pålagt at forfatte et dementi jf. nogle efter sigende kontroversielle formuleringer angående Thomas ’den initiativrige’ Clausen i referatet fra d.12/5-2007, forfattet af undertegnede.

De efter sigende kontroversielle formuleringer, der blev taget op til kollektiv debat inden spillets begyndelse d.2/6-2007, kan opsummeres i følgende tre punkter:

1. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte sig krænket over min omtale af ham som årets skuffelse 2006.

2. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte, at han og Lars ’årets comeback’ Vegas uretmæssigt var blevet taget til indtægt for at udvise manglende interesse for kroketsporten og pointfordelingen og i stedet være optagede af at tage billeder af begivenhedernes gang.

3. Thomas ’den initiativrige’ Clausen følte ikke, at han på retmæssig vis i tilstrækkelig grad var blevet omtalt hædrende for sit comeback over en halv banelængde og den afslutningsvise 3.plads. Kritikken gik omvendt på, at undertegnede skulle have været lige lovlig subjektiv i min vurdering af hans placering som ’overraskende’ og ’ikke helt retfærdig efter spillets kvalitet at vurdere’.

Jeg vil i det efterfølgende gennemgå ovenstående punkt enkeltvis i overensstemmelse med det i plenum pålagte krav om forfatning af et dementi:

1. Først og fremmest skal jeg være den første til at medgive, at det naturligvis ingen steder hører hjemme, at omtale medkombattanter i så nedværdigende vendinger, som det her har været tilfældet. Kroketsport er og bliver en sag mellem hædersmænd! For dette svigt beklager jeg naturligvis dybt og giver hermed Thomas ’den initiativrige’ Clausen min uforbeholdne undskyldning! Jeg vil dog til mit forsvar påpege, at ovenfor omtalte tiltulering ikke er i citationstegn og således på helt afgørende vis adskiller sig fra den officielle tegnsætning i forbindelse med officiel titulering. Tituleringen er således på alle niveauer alene udtryk for min subjektive vurdering af Thomas ’den initiativrige’ Clausens spil og præstationer i den forgangne sæson og har på ingen måde været tænkt som et forsøg på at tildele Thomas ’den initiativrige’ Clausen et nyt officielt kaldenavn bag om ryggen på de officielle kanaler. Ikke desto mindre er det stadig absolut forkert at lufte den slags vurderinger i et offentligt tilgængeligt referat som det her har været tilfældet, men min inddragelse af denne vurdering, skal i høj grad ses som et udtryk for et forsøg på en opmuntring til Thomas ’den initiativrige’ Clausen om at finde noget af det storspil frem, som vi ved fra annalerne, at han mestrer, hvilket vi alle da også fik at se til stævnet i amager Strandpark, hvor Thomas ’den initiativrige’ Clausen fik fem velfortjente point! Så lad mig afslutningsvis ønske dig tillykke hermed og byde dig velkommen tilbage i toppen af dansk elitekroket, du har været savnet alt for længe, det mærker man for alvor, nu hvor du igen er at finde blandt de allerypperste inden for sporten.

2. Jeg vil med det samme medgive, at mine formuleringer omkring en manglende u-interesse fra de to herrer, Thomas ’den initiativrige’ Clausen og Lars ’årets comeback’ Vegas naturligvis ikke har noget på sig. Jeg har simpelthen fejltolket situationen i kampens hede. Det kom ved stævnet d.2/6-2007 frem i plenum, at de to herrer skam var mægtig interesserede hele forløbet igennem, men blot havde fulgt begivenhedernes gang gennem kameralinsen, ja de angreb sågar med rette ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede for, at det var os der ikke havde udvist interesse for deres spil, hvilket jeg hermed vil benytte lejligheden til med det samme at give min uforbeholdne undskyldning over for. Jeg medgiver gerne, at jeg helt ærligt overhovedet ikke interesserede mig for de to herrers spil den pågældende dag, hvilket selvfølgelig ikke hører hjemme i en så ærefuld og hædersbetonet sport som kroket. Kroketsport er og bliver som sagt en sag mellem hædersmænd! Jeg vil dog til mit forsvar ikke undlade at påpege, at jeg intetsteds i mit referat kategorisk omtaler den manglende u-interesse i dogmatiske vendinger, jeg anslår en tvivl, som flere i den forreste del af feltet delte, hvilket desværre ikke kom så stærkt til udtryk i omtalte plenum. Jeg citerer fra referatet: Spillet var nu tydeligvis to-delt, idet de forreste, ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede tydeligvis var kommet for at få point med hjem, mens ’Vegas’ og ’den initiativrige’, der nu var kommet op til ’Vegas’ ved midterpinden, efterhånden syntes mere optagede af fotografisk at dokumentere begivenhedernes gang. 286 billeder blev der taget alt i alt! 286! Mistanken om en decideret u-interesse fra de to herrers side, syntes at snige sig ind på os øvrige spillere, der imidlertid var alt for optagede af vores eget spil, til for alvor at bekymre os om denne besynderlige udvikling (s.3). Jeg vil ikke undlade at bemærke den svage grad af affinitet i mit ordvalg, en antydende form for vurderinger, jeg måske nok mener der bør være plads til i et referat fra kampens hede, jeg mener, det var jo sådan det foregik og sådan jeg (og flere andre) oplevede det! Endelig vil jeg naturligvis i overensstemmelse med ordets oprigtige betydning dementere det omtalte antal af billeder, der blev taget på dagen. Der var naturligvis ikke tale om 286 billeder, men 317! beklager!

3. Jeg vil gerne medgive, at jeg ikke har brugt meget spalteplads på omtalen af Thomas ’den initiativrige’ Clausens såkaldte ’comeback’ over en halv banelængde. Herfor skal der naturligvis undskyldes. Jeg vil dog ikke undlade at påpege, at det ikke er feltets tunge ende, der traditionelt bliver brugt mest krudt på i det efterfølgende referat, samt det forhold, at Thomas ’den initiativrige’ Clausens såkaldte ’comeback’ vel ikke så meget var et comeback, som der var tale om en taktisk tilspidset situation ved det afsluttende skud til pind, der muliggjorde en samling på feltet – jeg mener, da feltets forreste nåede slutpinden, var der jo sådan set stadig en halv banelængde mellem disse og Thomas ’den initiativrige’ Clausen! Ikke desto mindre er det altid flot at få 2 point uanset hvordan spillet end har udviklet sig, og for dette skal der selvfølgelig ønskes tillykke. Jeg beklager, hvis ikke denne præstation har fået den tilstrækkelige hæder fra undertegnede. Jeg vil imidlertid godt påpege, at de citerede vendinger i Thomas ’den initiativrige’ Clausens anke, bestemt ikke var møntet på ham, men udelukkende var forbeholdt den unge Robin ’Maddog’ Bernitt, da han efter min mening spillede det bedste kroket vi har set længe, et forhold, en kvik lille syntaktisk analyse hurtigt vil afsløre: De efterfølgende pladser blev overraskende fordelt med 2 point til ’den initiativrige’ og 1 point til ’Vegas’, mens ’Maddog’ noget skuffende måtte tage til takke med 0 point, en utrolig overraskende udvikling på spillet, der må siges ikke at virke helt rimelig efter spillets kvalitet at vurdere, men mon ikke ’Maddog’ kommer stærkt igen ved de kommende stævner. Det, der af undertegnede betegnes som ’en overraskende udvikling’, er ud fra en grammatisk vurdering udelukkende møntet på ’Maddog’, en vurdering ingen vel kan være uenige i, vi var vel alle sammen temmelig overraskede over, at ’Maddog’ slet ingen point fik, nu når han som den første lå til at skyde til pind. Det henførende relative stedord ’der’ fører tilbage til ovenfor omtalte forbindelse mellem ’Maddog’ og ’det overraskende’, hvorfor min efterfølgende vurdering af spillets kvalitet, udelukkende kan være møntet på kvaliteten af ’Maddogs’ spil og altså ikke vedrører Thomas ’den initiativrige’ Clausen! Jeg kunne naturligvis aldrig drømme om, at sammenligne forskellige spilleres præstationer i så dogmatiske og partiske vendinger.

Lucio Londero Mallét

Jeg kunne ikke dy mig længere, udstyret, som dog havde tjent mig særdeles vel indtil nu i denne sæson, skulle erstattes med noget, der var spillet værdigt. Valget faldt på en Lucio Londero Mallét. Dette ypperlige italienske mærke er vidne om uovertruffen kvalitet. Lucio Londero skriver selv:

Advanced technology and particular attention for the environment achives the line of products in accordance with European quality standards, even recurring to manual fi nishing, if necessary.
With decades of experience on the international market behind them, the Londero family looks toward the future experimenting innovative products in material, craftmanship, colouring…

Desværre når mallétten og de to tilhørende kugler ikke at nå frem til weekendens opgør, men så kan det hele indvies i slutspillet, som løber af stablen på Aktivitetshøjen den 21. juli 2007 kl. 11 og finalen på Stenhus Gymnasium den 28. juli 2007 kl. 11.

Skulle du også være interesseret i at erhverve dig dette smukke stykke Mallét, så er der en dansk importør, som kan skaffe det nemlig Spil-ApS.

Kroketopvisning i Amager Strandpark

Amager Strandpark skulle igen i år lægge græs, sand, siv og buske til sommercuppens udskejelser. Meteorologerne havde lovet opklaring i løbet af dagen, men starten tegnede dyster. Skyggerne fra sidste stævne samt svenskens fyrtårne lagde en mærkbar dæmper på gemytterne.

Om det var aftenens fodboldkamp mod Svenskerne i nationalarenaen, der allerede nu varslede sit komme med de tunge skyer var uvist. Det kunne tænkes, at dette var en forudanelse af det som Morten Stig Christensen om aftenen kaldte: “Den mørkeste skandale i dansk fodboldhistorie” (som vel måtte stå i modsætning til de lyse skandaler!?) Hvorom alting er, så var vejret fra starten imod os. Sportslig skulle denne dag stå i skærende kontrast til de såkaldte mørke skandaler, vi blev vidne om aftenen ved vore blåglødende altre. Denne dystre dag ved Amager Strandpark fik vi set noget af det flotteste kroket, der er spillet til dato…

Inden dagens kroketarrangement kunne løbe af stablen, skulle formaliteterne gennemgås. Der havde fra undertegnedes side været stor utilfredshede med sommercupmesteren 2006’s gengivelse af begivenhederne i Søndermarken den 12. maj 2007. Derfor skulle der debatteres om, hvorvidt Summercupmesteren skulle bringe en dementi. Uden at skulle gå for meget i detaljer, endte det med at Mesteren indvilgede i at bringe en dementi, af det noget uheldige indtryk han havde efterladt.

Feltet var det samme som sidste gang, og kampgejsten var høj. Det blev bestemt, ud fra sportslige hensyn, at skydning til pind skulle foregå således, at den som tættest på kunne bestemme hvor han ville starte, og så næsttættest osv. Dette var selvfølgelig for at foregribe de farcer det tidligere havde medført, hvor ingen anstrengelse var lagt i denne start af nogle, der ønskede at starte til sidst. Efter skudene var rækkefølgen klar: Sjanten, Summercupmesteren, Årets Comeback, Stenhusmesteren og Den initiativrige.

Alle kom udemærket fra start, og hele feltet skød stor fart. Alle var klar over at krydset kunne gå hen og blive afgørende som følge af koncentrationen af kroketkugler. Kampen ved krydset blev intens, og krokaderne var mange i modsætning til sidste stævne. Der blev ikke givet en millimeter, og alle forsøg på alliancer blev slået til jorden. Krokeringerne førte spillet vidt omkring.

Pludselig lykkedes det undertegnede at slippe fra resten af feltet. Desværre skulle der kun gå kort tid, før resten af feltet fulgte efter. Her så vi et slag fra Stenhusmesteren 2006, som må siges at kandidere til årets bedste, måske det bedste skyd nogenside i krokethistorien. Da Mesteren kom igennem krydset og skulle til 6. buen sendte han kuglen afsted, og klarede 6. buen med et imponerende skud på ca. 25 meter. Der blev knipset, kysset håndled, ja sågar klappet, som følge af dette pragtskud.

Den intense kamp blev forskudt til halvvejspinden, som nu dannede rammen om et endnu mere intenst opgør af krokeringer i den let porøse sandjord. Undertegnede var som sagt sluppet tidligt afsted, så pinden var allerede ramt, nu skulle kuglen bare den anden vej igennem. Men dette er lettere sagt end gjort med fire andre krigsvillige kroketkombattanter tæt ved. Her bølgede momentummet frem og tilbage, og flere gange blev det forsøgt at slippe afsted eller skyde på pind uden succes. Årets comeback måtte notere sig for en afbrænder, som ellers ville have lagt ham i top tre.

Ved halvvejspinden måtte vi ved to lejligheder gå afsides, for at afmåle en straf til de uopmærksomme spillere: Stenhusmesteren 2006 og Sommercupmesteren 2006. Ved den første episode havde undertegnede netop ramt Stenhusmesterens kugle og skulle krokere ham, men han og Sommercupmesteren stod og konverserede mens kuglen fløj gennem luften efter det bragende smæld. Uopmærksomt stoppede Stenhusmesteren sin egen kugle fra at flyve videre, hvortil disciplinærudvalget må korrekse denne utilstedelige opførsel - Jeg fik en ny krokering på Stenhusmeterens kugle, og sendte den hvislende væk som straf for hans ugerning. I den anden episode skulle Sommercupmesteren 2006 skyde, men hans store sko stod en let trillende kugle i vejen. Vi måtte gå afsides og votere… Stenhusmesteren så gerne at Sommercupmesterens straf blev hård og ubamhjertig, mens vi andre plæderede for den formildende omstændighed at kuglen, der ramte hans sko bevægede sig i en hastighed, lidt langsommere end en snegls. Stenhusmesteren måtte gå med uforrettet sag, og følte det uretfærdigt at Sommercupmesteren kun blev straffet med et poolstød.

Sjantens visdomsord fra tidligere stod os alle i frisk erindring, “den der kommer først fra halvvejspinden vinder spillet“. Efter en lang intens kamp, hvor tilskuere interessant var tilstrømmet, fik undertegnede luft til at frigøre mig fra feltet. Mens der heftigt blev diskuteret hvordan alliancerne skulle falde ud, fik jeg plads til at bevæge mig ud i de ufremkommelige siv og sandklitter. I dette område kunne et kraftslag resultere i en fremgang på blot en enkelt eller to meter, som følge af den voldsomme vegetation. Men da buekrydset var forceret på tilbagevejen synes sejren i hus. De øvrige kombattanter var stadig i gang med halvvejspinden. Uforstyret kunne den initiativrige sikre sig de fem point, men kampen var langt fra overstået for resten af feltet…

Sommercupmesteren kom som nummer to fra halvvejsporten, men nu blev feltet spredt, der kom dog samling igen ved dobbeltbuen. Sjanten som i løbet af dagen havde døjet med nogle uheldige slag, skulle pludselig være vidne til at Sommercupmesteren skød til hans kugle. Den tidligere disciplinære opdragelse, havde åbenbart ikke afrettet den ivrige Sommercupvinder 2006. Straffen blev ikke uden betydning, Sommercupmesteren måtte bl.a. gå på knæ for Sjantens gule kugle og kysse den - med overbevisning. Det blev ét af krokethistoriens længste kys på 10 sekunder, sikke kærlighed til sporten…

Da provianteringen havde været patetisk påtog den initiativrige, som jo var færdig, at sørge for friske forsyninger fra Pia’s pølser (som endda var leveringsdygtig i en kradser til vegetaren iblandt os). Ved tilbagekomsten herskede der kaos, som alle med ivrig tunge forsøgte at forklare grundlaget for. Det viste sig at feltets spredning med Sommercupmesteren og Årets comeback i front og Sjanten og Stenhusmesteren bagerst havde medført forvirring om rækkefølgen (banen var jo også en god 60 meter lang ca.). Problemerne blev afklaret og spillet kunne fortsætte. Det var dog tydeligt at folk var begyndt at blive sultne efter andet end mad. spillet kørte på 6.-7. time, og behovet for en pause var udtalt.

Frustrationen var begyndt at skinne igennem, Årets comeback havde brændt 3 eller 4 forsøg for at få en flot andenplads, men kræfterne var sluppet op, og Sommercupmesteren tog ham indenom for de 3 point, på trods af en defekt kugle.

Sjanten havde i mellemtiden forvildet sig ud i det høje græs, og med at løst kølehoved blev vi vinde til en vrede ud over det sædvanelige. Sjanten tog det på sig at fjerne græsset fra Strandparkens jungleagtige plæne (Klik på billedet for at se alle billederne fra Sjantens rasen). Flere bemærkede efterfølgende, “Er det ikke bare skønt at slippe det løs?“. Der var stor forståelse for frustrationen…

Da kampen om 2 og 1 point skulle stå, der fortsatte det uheld, der allerede var startet ved halvvejspinden, for Årets comeback. Stenhusmesteren hev en kanin op af hatten og tog de to point for næsen af Årets comeback, som desillusioneret flere gange påtalte “hvis bare jeg havde brugt den chance jeg havde ved halvvejspinden…“. Der var ellers intens kamp som førte til flere krokeringer på denne uforlignelige krokeringsdag.

Det blev en dag med mange store og intense øjeblikke, som bød på flot og spektakulær kroket. Selvom dysten tog ca. 7½ time, så ville alle frivilligt have ladet dette flotte kroket vare for evigt. Dog skulle der fordeles point, og de faldt således:

1. Den initiativrige
2. Sommercupmesteren 2006 aka. Den æresløse
3. Stenhusmesteren 2006 aka. Maddog
4. Årets comeback
5. Sjanten

Se alle billederne fra dagen her.

Højt at flyve…

- Referat fra årets første stævne i Søndermarken lørdag d.12/5-2007

Optakten – forventningens glæder og længsler
Endelig oprandt dagen vi alle med spænding havde ventet på lige siden vi pakkede køllerne i vores krokettasker og lagde kuglerne i olie lørdag d.16.september 2006 for alle efter en veloverstået og succesfuld sæson at gå til en velfortjent vinterpause. Det blev, som tidligere beskrevet og fyldigt dokumenteret her på siden af ’den initiativrige’, en mild vinter, der kom os i møde, en mildhed, der dog imidlertid desværre kun begrænsede sig til de rent vejrmæssige omstændigheder, idet den hæderkronede og gentlemanbetonede kroketsport tillige måtte stå mange ydmygelser, spot og vanære igennem, hvilket undertegnede fyldestgørende og fuldstændig nøgternt og objektivt har redegjort for andetsteds på denne hjemmeside, hvorfor der ikke er grund til at rippe op i det her. Den votering og strafudmåling skal vi tids nok finde rum for at effektuere!
Ikke desto mindre blev det alt i alt en vinterpause præget af længsel efter atter at betræde den grønne og frodige kroketplæne i altid naturskønne omgivelser, længsel efter atter at høre den ubeskrivelige og ubestemmelige lyd af guddommeligt tilsnit af krokettræ mod krokettræ, kølle mod kugle og kugle mod kugle, længsel efter atter at mærke den sitrende forventning sprede sig i forsamlingen og helt ud på tilskuerrækkerne til den deraf forestående krokettering, længsel efter at mærke adrenalinsuset, når vigtige dispositioner skal træffes, aftaler skal overholdes (eller måske brydes!), længsel efter at mærke intensiteten og spændingen, der hele tiden lurer i luften før, under, og efter hvert slag for endelig at finde sin forløsning i den afgørende sidste fase, hvor vigtige point skal fordeles: 5, 3, 2 og 1 point. En pointfordeling, alle ved er fuldstændig afgørende for forløbet af resten af denne sæson. Alle kender betydningen af netop åbningsstævnet, hvor spørgsmålene er så mange: Hvem viser de bedste takter? Hvem falder igennem? Hvem viser styrke? Hvem viser svaghedstegn? Hvem mestrer sine kroketteringer? Hvem har præcisionen? Hvem argumenterer bedst i afgørende situationer? Hvem formår at slå til i det rette øjeblik? Hvem får pointene og kommer bedst fra start på dette års Sommercup?

De indledende obligatoriske manøvrer på selve dagen
Alle disse længselsfulde forventninger og ophobning af spørgsmål skulle i dag, lørdag d.12/5-2007, der i parentes bemærket samtidig er undertegnedes 29-års fødselsdag, finde sin forløsning og sine svar. Lad det være sagt med det samme. Dette års åbningsstævne havde det hele. Vejret var næsten perfekt. Vejrudsigten havde på forhånd stillet os en grå og kedelig dag med spredte byger i udsigt, men det viste sig ingenlunde at holde stik. Vi fik derimod traditionen tro den flottest vejrmæssige kulisse, man kunne tænke sig, med dejligt solskin og en passende og behagelig temperatur. Ikke for varmt og ikke for koldt!
Feltet var ud over undertegnede som følger: Thomas ’den initiativrige’ Clausen, det som bekendt skuffede fælt sidste sæson og således på papiret har meget at revanchere, Robin ’Maddog’ Bernitt, der ganske vist vandt Stenhus-pokalen sidste sæson og blev samlet to’er, men spilmæssigt har meget at revanchere, Kim ’Sjanten’ Jensen, årets fund 2006, der må være sulten efter mere en den éne førsteplads og samlede placering som tre’er og endelig årets comeback i skikkelse af selveste Mr. Lars Vegas, der har været med helt fra den spæde begyndelse i 1998, men imidlertid har døjet en del med skader de senere år.

Inden spillet kunne tage sin begyndelse, var der naturligvis den obligatoriske indtagelse af champagne, der naturligvis blevet åbnet på ædleste kroketmaner, kaffe og gifler, samt votering og strafudmåling af forseelser.

Vi var blevet enige om, at vi i årets åbningsspil ikke ville operere med strafudmåling, der ville have nogen direkte indvirkning på spillets gang, hvorfor ’Sjanten’, der noget overraskende var kommet for sent, i stedet på skift skulle henholdsvis kysse vores respektive køllehoveder og holde en kort tale om vores respektive kroketkvaliteter.

Det blev en noget broget talerække der flere gange antog politisk og agitatorisk karakter, om end mange sandfærdige ord også kom over ’Sjanten’s læber. ’Den initiativrige’ udlod imidlertid ikke flere gange at ytre sit mismod og ubehag ved ’Sjanten’s tale, og stillede endda krav om, at hans kritik ville blive ført til referat. En sådan opfordring kan jeg naturligvis ikke imødekomme, da jeg har langt mere interessant og påtrængende opgave foran mig, nemlig i detaljer at skitsere de efterfølgende begivenheders gang, men mon ikke ’den initiativrige’ selv formår at uploade et kritikskrift i en nær fremtid på siden.

Og spillet….
Det blev en dramatisk åbning. ’Den initiativrige’ skulle vanen tro lægge ud, efter at være kommet tættest på i den indledende skyden-til-pind-konkurrence, der afgør startformationen. ’Den initiativrige’ kiksede endnu en gang fælt på åbningsstødet (var det fjerde gang ud af seks??) og der skulle gå mere end en time, inden det lykkedes ham at forcere den første port. En alt andet end lykkelig start for årets skuffelse 2006, der i sandhed så ud til at fortsætte, præcis hvor han slap, omend en smule værre.

Bedre gik det ikke for ’Maddog’, der var næste mand i rækken. Det skal til ’Maddog’s forsvar siges, at ’den initiativrige’s kugle lå midt imellem de to åbningsporte, men ikke desto mindre, så det skidt ud, da skuddet faldt og ’Maddog’ heller ikke formåede at komme igennem den første port. Han udviste dog lidt mere snarrådighed i situationen og var allerede igennem inden for de næste par runder, måske et lille diskret fingerpraj om, at formen og kampmoralen er god i år. ’Maddog’ skulle i hvert fald vise sig at spille noget af det bedste kroket, vi har set fra hans side, men mere om det senere.
Første mand igennem åbningsportene blev meget symbolsk årets fund 2006, der således måtte vise veteranerne, hvor skabet skulle stå. Lige så gik det årets comeback, Mr. Lars Vegas, der kort forinden til stående knips havde imponeret alle ved at udvise stort semantisk overskud i navngivningsproceduren omkring kroketkøllen. Thomas havde problematiseret det ædle i det engelske ord for kølle: mallet, hvortil Mr. Lars Vegas strøede lidt frankofilt stjernedrys og vi til sidst endte op med navnet: mallèt!
Næste mand igennem åbningsporten var undertegnede og der skulle snart udspille sig et hæsblæsende udskilningsløb i flere tempi. Således var ’Sjanten’, ’Vegas’ og undertegnede snart alene i front, samlet ved den tredje port, mens de to øvrige kombattanter, ’den initiativrige’ og ’Maddog’ fortsat kæmpede med den første port. Det lykkedes dog som bekendt hurtigt ’Maddog’ at komme op til de forreste, hvorefter undertegnede, ’Sjanten’ og ’Maddog’ snart samledes ved krydset. Forinden havde et intenst forløb udspillet sig imellem undertegnede og ’Sjanten’, idet ’Sjanten’ i en helt ufarlig og udramatisk situation havde valgt at spille sin kugle ind foran undertegnede og således blokere for spil til krydset, hvorfor undertegnede naturligvis måtte krokettere ’Sjanten’ væk. Dette var stærkt medvirkende til at ’Maddog’ fik yderligere kontakt til fronten i skikkelse af undertegnede, der snart som de eneste var igennem krydset og samledes ved midterpinden, dog med både ’Sjanten’ og ’Vegas’ stærkt i hælene, mens ’den initiativrige’ i lang tid så ud til fuldstændig at have udspillet sin rolle.

”Første mand der kommer af sted fra midterpinden vinder”, lyder et efterhånden legendarisk fremsynet motto, undfanget og formuleret af ’Sjanten’ under en ophedet spilsituation under sidste års stævne i Amager Strandpark. Dette skulle vise sig ikke at holde stik i dette åbningsstævne, om end det længe så ud til netop at skulle være tilfældet. Første mand af sted fra midterpinden var således ’Maddog’, hvorefter ’Sjanten’ og til sidst undertegnede hurtigt satte efter. Spillet var nu tydeligvis to-delt, idet de forreste, ’Maddog’, ’Sjanten’ og undertegnede tydeligvis var kommet for at få point med hjem, mens ’Vegas’ og ’den initiativrige’, der nu var kommet op til ’Vegas’ ved midterpinden, efterhånden syntes mere optagede af fotografisk at dokumentere begivenhedernes gang. 286 billeder blev der taget alt i alt! 286! Mistanken om en decideret u-interesse fra de to herrers side, syntes at snige sig ind på os øvrige spillere, der imidlertid var alt for optagede af vores eget spil, til for alvor at bekymre os om denne besynderlige udvikling.

Afgørelsen
’Maddog’ blev mere og mere veltilfreds som spillet skred frem og det blev klart, at det næsten ville blive umuligt for undertegnede og ’Sjanten’ at komme op. Af samme årsag tog han sig måske lige lovlig vel god tid til at lægge sig til rette ved det afgørende slutskud til pind. Det var i mellemtiden lykkedes undertegnede at komme frem til den sidste port før slutportene, hvorefter jeg over en distance på omkring 30 meter skulle ramme ’Maddog’ for at forhindre ham i at få de 5 point og selv tage til takke med de 3 point eller sågar 2 point, hvis det også skulle lykkes ’Sjanten’ at komme op. Det lykkedes som bekendt undertegnede med et drømmehug af den slags, man kun kan forvente sker et par gange i løbet af en hel sommercup, at ramme ’Maddog’ og efterfølgende til hans forståeligt store utilfredshed at krokettere ham helt ud på den omkransende gangsti. Det fordrede da også på behørig vis stående knips fra de øvrige kombattanter.

Efterfølgende var det en smal sag for undertegnede at skyde til pind og som sidste år hjemtage åbningsstævnets 5 første point.

’Sjanten’ løb med de 3 point, men ikke uden en kontroversiel optakt, idet det afgørende skud til pind efter en ophedet diskussion om hvorvidt kuglen havde ramt pinden eller ej, måtte tages om. I anden ombæring var der imidlertid ikke tvivl om udfaldet og ’Sjanten’ fik en velfortjent andenplads.
De efterfølgende pladser blev overraskende fordelt med 2 point til ’den initiativrige’ og 1 point til ’Vegas’, mens ’Maddog’ noget skuffende måtte tage til takke med 0 point, en utrolig overraskende udvikling på spillet, der må siges ikke at virke helt rimelig efter spillets kvalitet at vurdere, men mon ikke ’Maddog’ kommer stærkt igen ved de kommende stævner.